Det seneste år har mere end 100.000 danskere samlet sig i facebookgruppen, “Svindlerjagten”. Formålet er at skaffe svindlede penge tilbage til ofrene – en opgave, som politiet har haft sværere og sværere ved at løfte de seneste år. Eksperter mener, at det kan være ulovligt og har konsekvenser for retssikkerheden.

“Stejn Barger” tager loven i egen hånd, når han jagter svindlere på nettet

Af Lasse Vrist og Mikkel Berg Krøll Nielsen

I et skær af blåt lys fra computeren forvandler helt almindelige danskere sig til deres aliasser. Per Swindel, Paul Blart, Stejn Barger. Maskerede bag falske profiler jagter de svindlere på internettet. De har specialiseret sig i at sikre, at ofre for netsvindel hurtigt får pengene tilbage. Metoden er kontroversiel og potentielt ulovlig. Det hele sker i facebookgruppen Svindlerjagten.

Svindlerjagten starter, når gruppens administratorer modtager en besked om mulig svindel. De er Svindlerjagtens domstol. Når bevisbyrden vurderes tung nok, så giver de svindleren klar besked. Pengene skal returneres. Hvis ikke, bliver gruppens mest effektive våben aktiveret. Det er svindlerjagtens udøvende magt, som består af over 100.000 medlemmer.

Når administratorholdet udpeger en svindler, plinger flere tusindvis af telefoner. Selvbestaltede detektiver opsnuser den påståede svindlers billeder, telefonnummer og adresse. De stopper ikke her. Informationer om familie, venner og arbejdsgivere deles flittigt i kommentarsporet.

Både den påståede svindler og deres pårørende modtager en kaskade af beskeder og opkald. Svindlerjagten er vedvarende. Indbakken bombarderes med opfordringer til at betale, ydmygelser og i nogle tilfælde mulige voldelige trusler, indtil svindleren kapitulerer og sender det svindlede beløb til rette ejer.

Hanna Findholm har afprøvet inkassometoden. Hun blev på Facebook Marketplace svindlet for 506kr. En ærgerlig situation, men ikke ærgerlig nok til, at hun ville kontakte politiet. Efter én besked til Svindlerjagten og fem minutters ventetid havde hun pengene tilbage på sin konto:

“Svindlerjagten er effektiv, og det går hurtigt. Jeg troede ikke, at politiet kunne løse sagen. De har nok at gøre. En sag til 506 kr. har de ikke tid til,” fortæller Hanne Findholm.

Rekordmange anmeldelser, endnu flere henlæggelser.

Hanne Findholms vurdering af politiets arbejde er ikke taget ud af en sammenhæng. Politiet har svært ved at følge med de IT-kriminelle. Sagsbunkerne vokser. I 2023 modtog man flere anmeldelser om IT-relateret økonomisk kriminalitet end nogensinde før. 35.254 sager tikkede ind hos politiet, hvilket var en stigning på 30 procent fra året før.

Selvom antallet af sager om økonomisk kriminalitet skyder i vejret, er det ikke nødvendigvis tegn på, at en større andel bliver anmeldt. Det kriminalpræventive råd anslår, at 190.000 danskere i 2023 blev udsat for digital svindel – 40.000 flere end året før. Det svarer til, at knap 20% af sager om digital svindel bliver anmeldt.

Samme år måtte politiet henlægge flere sager om IT-relateret økonomisk kriminalitet, end de modtog. En aktindsigt viser, at politiet måtte henlægge 46.120 anmeldelser. Heriblandt sager fra tidligere år, som ikke blev løst. Det er over 10.000 flere sager, end der blev anmeldt.

At politiet i så lille grad modtager og opklarer sager om netsvindel, bekymrer professor i retsfilosofi ved Københavns Universitet, Jakob v. H. Holtermann. Ifølge ham begynder borgerne at tage sagen i egen hånd, hvis de mister tilliden til, at politiet selv kan løfte opgaven. '

“Når selvtægtsgrupper som disse opstår, så tyder det på, at retsstaten ikke fungerer som tiltænkt” uddyber han.

Svindlerjagten er personificeringen af dette fænomen. Ifølge gruppens administratorhold fik de i oktober måned 117.000 kroner vristet fri fra påståede svindlere. Gruppens metoder er effektive, men farlige. Selvtægt kan ende med at have store konsekvenser for både enkeltpersoner og retsstaten.

Her løser vi ting

'’Når man lever i et land, hvor man føler, at politiet ingen effekt har, så er det skønt at oplevefællesskabet her. Her løser vi ting.’’

Sådan skriver et af gruppens medlemmer i kommentarsporet under et opslag, som fejrer endnu en løst sag.

Politiets håndtering af økonomisk IT-kriminalitet kan ifølge Jakob v. H. Holtermann skabe en følelse hos borgerne af, at netsvindel ”er lovløst land”. Den følelse får, ifølge ham, folk til at samle sig i selvtægtsgrupper. Alligevel understreger han, at selvtægt ikke er kuren til en såret retsfølelse, da selvtægt i sidste ende kan skade retssikkerheden.

”Når man tager sagen i egen hånd, er der ikke nogen kontrol med proportionalitet, tilbageholdenhed eller opmærksomhed på mulige fejl. Det er en sociale bombe, som ligger og tikker, når man lader private håndtere et stykke af vores retsoplevelse,” forklarer han.

Økonomisk svindel på nettet ligger under National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK. Det er her sagsbunkerne hober sig op. Så meget, at Justitsministeriet i 2023 afslørede, at de arbejder med “en række kriterier”, der skal vurdere, om en sag er omfattende nok til at bruge tid og ressourcer på — ellers henlægges anmeldelsen.

Justitsminister Peter Hummelgaards svarer i et skriftligt svar til Folketingets retsudvalg, at politiet operer med et ”beløbskriterie”. Konkret betyder det, at politiet kan henlægge sager, hvis det svindlede beløb ikke er stort nok.

NSK vil i et skriftligt svar ikke komme prioriteringen af sager nærmere og henviser til føromtalte ministersvar. Justitsministeriet har ikke ønsket at kommentere hverken på kriterierne, selvtægtsgrupper som Svindlerjagten eller antallet af henlæggelser.

Jagtsæson

“@alle send gerne de 2 svindlere her en hilsen og gør dem kendt overalt på Facebook. Der er links i kommentaren.”

Forfatteren til beskeden er en administrator, som bruger aliasset ”Supporten”. I kommentaren ligger de to formodede svindleres facebooksider. Nedenunder ligger deres telefonnumre til fri afbenyttelse.

De påståede svindleres information deles med postulater om svindel og stofmisbrug. Alt sammen til frit skue for gruppens 100.000 medlemmer. Jagtsæsonen er skudt i gang, og hurtigt er kommentarfeltet rødglødende.

“Så er det safsusme lille fredag og hun skal forstyrres igennem hele håndboldkampen, hihi.”

“2 junkier der snyder når de skal ha et fix.”

“Hvis hun arbejder på (censureret), så kan jeg da aflægge hende et besøg :D”

Stolte svindeljægere deler beskeder, de har sendt de påståede svindlere. Generelt drejer det sig om en simpel trussel. Vi er 100.000, og du såvel som din omgangskreds slipper ikke for os, inden pengene er tilbagebetalt.

De mere ildevarslende beskeder deles ikke i gruppen. Alligevel er der eksempler på henvendelser med klare voldelige undertoner. Svindeljægere tilbyder alt fra at ‘aflægge besøg’ eller ‘tage svindleren med på skovtur’ til mere maleriske eksempler.

Et medlem af gruppen anbefaler over besked en påstået svindler at sælge sine organer med tilbuddet om, at svindeljægeren kan være behjælpelig både med at sælge og få dem ud — samt pænt sy arret sammen igen.

Sten Schaumburg-Müller, der er juraprofessor hos Syddansk Universitet, vurderer, at selvom truslen ligger implicit i kommentaren, kan den være på kant med loven:

“Hvis man inviterer til at tage med på skovtur, så kan man jo godt regne ud, hvad det er for en skovtur, det drejer sig om. Det kunne godt opfattes som en trussel. Altså hvad skal det ellers betyde?” siger Sten Schaumburg-Müller.

Selvom det kun er et fåtal af svindeljægerne, der benytter sig af trusler, er de et symptom på et underliggende problem. Når retsfølelsen hos gruppens medlemmer såres, risikerer svindeljægerne at frustrationen tager over - på bekostning af loven og retssikkerheden.

16 glade amatører

I princippet er det ikke ulovligt at minde en svindler om, at pengene skal tilbage i de rette hænder. Det kræver dog, at man er sikker på, at der er tale om svindlede penge. Lektor i retsfilosofi ved Københavns Universitet, Jakob v. H. Holtermann peger på, at retsvæsenet af en grund er komplekst.

Hvis rettergangen ikke forløber korrekt, risikerer man at straffe uskyldige. Jakob v. H. Holtermann mener ikke, at Svindlerjagtens 16 administratorer kan garantere en retfærdig retsproces.

”Når 16 glade amatører i en facebookgruppe selv udmønter straffe i form af social stigmatisering, som kan anspore nogen til at gøre noget mere alvorligt, så har vi en problematisk proces,” uddyber han.

Ifølge Jakob v. H. Holtermann er risikoen ved Svindlerjagtens praksis, at straffen bliver kaotisk og for hård. I værste fald kan det ramme uskyldige, når Svindlerjagten driver folkedomstol. Sker dette, kan der tales om brud på straffelovens paragraffer om ærekrænkelser, mener juraprofessor Sten Schaumburg-Müller. Ligeledes, at gruppen bryder med persondatalovgivningen, når de vedvarende opgiver adresser og telefonnumre på privatpersoner, der ikke har noget med sagen at gøre.

På baggrund af dette, vurderer Steen Schaumburg Müller, at gruppens praksis kan være ulovlig. Svindlerjagten er blevet forelagt kritikken, men de har ikke ønsket at kommentere.

Selvtægtens succesrate

Mens flere og flere danskere bliver svindlet på nettet, henlægger politiet rekordmange sager om økonomisk IT-kriminalitet. Fremkomsten af grupper som Svindlerjagten kan ses som en direkte konsekvens af dette. Svindeljægerne føler ikke længere, at politiet er den bedste vej til retfærdighed, og derfor tyer de til tasterne. I sidste ende skader selvtægten retssikkerheden yderligere.

Hvis man vil undgå yderligere tilslutning hos selvtægtsgrupper med ulovlig praksis, skal borgerne føle, at staten holder sin del af samfundskontrakten. De skal sikre straf og retfærdighed. Ifølge Jakob v. H. Holtermann kræver det flere ressourcer.

“Hvis man skal undgå selvtægtsgrupper, så kan man sørge for, at strafsystemet har tilstrækkelige ressourcer. Det går ikke, at man har et helt område af kriminaliseret adfærd, der de facto er lovløst land’’ siger han.

Lektor i statskundskab, Søren Flinch Midtgaard, peger på, at myndighederne alternativt kan være åbne og ærlige i deres kommunikation. Ved at åbne op for dialogen, får borgerne en forståelse for politiets arbejde, hvilket kan forhindre, at nogle tager loven i egen hånd. Alternativt ser borgerne tilbage på et retsvæsen, som blegner ved siden af de selvbestaltede svindeljægere.

“Succesraten ved selvtægt kan få folk til at føle, at myndighederne er ineffektive. Retsvæsenet gør ikke nok, hvorfor et selvtægtssystem virker effektivt. Det er en ond cirkel,” slutter Søren Flinch Midtgaard.

19. december 2024